Brug for massage eller zoneterapi?

Jeg hedder Kaja Stanley Jørgensen, er 36 år, gift, mor til to børn; Lily og Leo, som har lagt navn til mit firma. Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske fra 2010. Efter ca 8 års arbejde og især moderskabet fik jeg svært ved at udføre arbejdet, og blev ramt af udbrændthed. Jeg fik selv i denne periode zoneterapi for at hjælpe mig med at håndtere de stress symptomer, jeg kæmpede med. Dette havde jeg rigtig god effekt af, men jeg kom frem til at arbejde i sundhedsvæsnet ikke var foreneligt med mig og mit familieliv længere.

Jeg færdiggjorde derfor fysiurgisk massør uddannelsen på Den Danske Zoneterapeut skole i juni 2021, efter min barsel med mit yngste barn. I forlængelse af denne startede jeg på zoneterapeut uddannelsen i august 2021.og blev færdig med uddannelsen oktober 2022

Jeg behandler fra mit eget hjem, hvorfor du kan føle dig helt tryg, der sidder ikke en masse andre i et venteværelse, men du kommer direkte ind til mig.

Jeg er uddannet fra Den danske zoneterapeutskole (DDZ) i skolen. Jeg er lige blevet RAB-godkendt (registreret alternativ behandler). Hvilket indebærer man kan få dækket sin behandling gennem sundhedsforsikring, eller få tilskud til behandlingen gennem sygesikringen Danmark

“Jeg kan varmt anbefale en behandling hos Kaja, hun er en dygtig og professionel zoneterapeut, massør og sygeplejerske. Hos Kaja føler man sig tryg og i gode hænder, der er ro og nærvær og også altid plads til et godt grin❤️”

Pernille Flarup

Hvis andre end mig døjer med spændinger i skuldrene, ømme muskler, eller hvad ved jeg , kan jeg virkelig anbefale Kaja, LL zones i Søborg. Hun er massør, og zoneterapeut, super sød, meget grundig og til en fornuftig pris.

Ellen Engsted

Meget plus på generelle velbefinde. At der var en som kunne mærke at lunge eller nyre området ikke var på toppen. En følelse at der var en der troede på mig, gav mig mere ro og accept af situationen. Det var en dejlig oplevelse at få så meget gode, rare berøringer og for mig meget afslappende.

Jacqueline Konsten

" Vi har kommet hos Llzones siden marts med vores 3 årige datter der døjer ekstremt meget med maveproblemer. På trods af adskillige forsøg fra diverse læger og hospitaler, har intet hjulpet hende som behandlingerne hun får hos Kaja. Ikke nok med at vores pige altid glæder sig til næste gang, bliver man hver gang mødt med smil, varme og forståelse, og Kaja formår til fulde at rumme både forsigtige børn og desperate forældre. Vi har kun varme anbefalinger at give videre."

Kamilla Vejby (mor til 3-årig klient)

Jeg har hedeture og svært ved at sove, på grund af overgangsalderen. I mit forløb hos Kaja både med zoneterapi, massage og gode terapeutiske snakke, er mine hedeture kraftigt reduceret og min søvn blevet meget bedre. Det giver en ro og balance både under behandlingen og efterfølgende. Jeg kan varmt anbefale Kaja med den bedste zoneterapi og grundig massage. Samtidig er hun rigtig god til at lytte og spørge ind, så vi får arbejdet med det der er brug for.

Jeannette Lindel